LOGO-FINAL-01

Få succes på YouTube

De sociale medier har for alvor indtaget hele vores hverdag og liv de seneste år. Vores forbrug af internettet og de sociale medier stiger støt. Det samme gør antallet af brugere på Facebook, Instagram, Twitter, YouTube med flere. Men hvorfor er lige præcis YouTube så interessant? Mange forbinder stadig YouTube med teenagere der sidder og ser videoer af folk der kommer til skade eller ser musikvideoer. Dette kunne næsten ikke være mere forkert, for selvom mediet selvfølgelig også bruges til den slags, så kan YouTube så meget mere. Undersøgelser viser at tre ud af fire internet brugere ser videoer på nettet dagligt. Forestil dig at bare én ud af de tre så jeres videoer, og der bare hver anden dag kom et salg ud af det.

Du kan ikke undgå YouTube

YouTube er den fjerde største hjemmeside i verden, og den næststørste søgemaskine. Men det er også  lige som mange andre sociale medier en platform, hvor I som virksomhed bevæger jer væk fra den traditionelle push marketing, og ind på pull markedsføring og branding af virksomhed og produkt. Som med al anden markedsføring, handler det naturligvis om at kende sin målgruppe, og vide hvordan man kommer i kontakt med dem og får dem til at handle som man ønsker. Ikke kun ved at købe produkterne, men også ved at følge (subscribe) virksomhedens YouTube kanal, kommentere og dele indholdet med deres venner. Vejen til delinger og virale hits er at skabe interessant indhold, som skaber merværdi for målgruppen. Videoen skal have relevans, så målgruppen gider bruge tid på den, men den skal også have kant, så den ikke forsvinder i mængden. Udbuddet af videoklip på nettet er enormt og forbrugerne er i høj grad blevet selektive med hvad de bruger tid på. Derfor skal man som virksomhed tænke kreativt og producere videoer af høj kvalitet, som rammer plet og gerne bidrager med en lidt skæv vinkel, der overrasker eller begejstrer. Som grundregel bør en video helst ikke være mere end max 3-4 minutter, for at fastholde seerens interesse. Kan I som virksomhed producere endnu kortere videoer, der stadig lever op til de øvrige krav, er det blot en fordel.

Informer i stedet for at sælge

Hvis I producerer en klassisk salgsvideo, hvor en sælger står og siger ”Køb den i din lokale isenkrammer!” kan I være relativt sikker på, at ingen ser jeres video til ende – Eller interesserer sig for den. Den helt store faktor man som virksomhed skal huske, er at jeres YouTube videoer ikke skal skabe direkte salg. De skal informere, belære og underholder. Det kan være relevante instruktionsvideoer, anmeldelser af nye produkter eller sjove indslag om noget der relaterer til jer som virksomhed eller et produkt/en service I udbyder. Der er også en stærk tendens til at virksomheder der går væk fra det finpudsede, og ned på det mere menneskelige plan, kan skabe god succes med især anmeldelser og brugeromtaler. Hvis I hyrer en model til at stå og anmelde jeres produkt ”helt naturligt og almindeligt”, vil det hurtigt skinne igennem at videoen næppe er troværdig. Inddrag i stedet jeres målgruppe og samarbejd med almindelige forbrugere, som har en højere troværdighed. Inviterer I for eksempel 20 madbloggere eller almindelige forbrugere ind for at teste en ny blender eller ismaskine, så er der for det første større troværdighed i den færdige video, men der er også god chance for ekstra omtale af arrangementet og jeres brand via mund-til-mund markedsføring fra deltagerne.

Glem aldrig jeres SEO – Heller ikke på YouTube

Når videoen er produceret og skal uploades til YouTube er det dog vigtigt at man som virksomhed ikke bare blindt uploader og så læner sig tilbage. Skal videoen gavne jer endnu mere, er der stadig arbejde at gøre. Den skal nemlig designes til Google, så den lettere findes via jeres SEO resultater. Det er derfor afgørende at I optimerer præsentationen af videoen, ved at lave titler, der indeholder relevante søgeord, samt udarbejder en indholds beskrivelse af videoens indhold, som ligeledes indeholder relevante søgeord og udformes som enhver anden SEO tekst. Integrer også jeres YouTube kanal med andre sociale medier og jeres hjemmeside, så der linkes imellem dem, og værdien af videoerne øges. På samme måde skal videoen deles med for eksempel Facebook, så den kan opnå yderligere likes, kommentarer og delinger.

Sponsormuligheder på YouTube

Som sponsor har man mulighed for at bruge de populære YouTuberes netværk til egen fordel. Dette er som al anden sponsorarbejde  naturligvis ikke helt gratis, men hvis ikke man har et stærkt brand allerede, eller ikke har tid til at lave videoer, kan det være vejen frem. Som virksomhed betaler man andre med mange følgere, for at promovere ens brand eller produkt. Mange almindelige YouTube video bloggere har i dag flere følgere end mange af de største virksomheder og magasiner, og der kan altså være rigtig god reklame i at en video blogger anmelder ens produkt på sin egen kanal.   Mere om sociale medier

Brug for mere hjælp?

Vi håber at I med denne guide er blevet blot lidt klogere på YouTube og på de muligheder, der er for jeres virksomhed.


Ønsker du mere information kan du altid få fat på os via 72 200 333 eller ved at skrive til info@softwaredanmark.dk.

Få et uforpligtende opkald i dag


SOFTWAREDANMARK TILBYDER OGSÅ

Tekstforfatning

Vores dygtige tekstforfattere kan udarbejde alle former for salgstekster, fra hjemmesidetekster til blogindlæg og brochurer.

Vores dygtige tekstforfattere kan udarbejde alle former for salgstekster, fra hjemmesidetekster til blogindlæg og brochurer.

Læs mere

Oversættelse

Vi klarer også oversættelser fra dansk til engelsk og omvendt. Er du interesseret i andre sprog, så kontakt os for nærmere aftale.

Vi klarer også oversættelser fra dansk til engelsk og omvendt. Er du interesseret i andre sprog, så kontakt os for nærmere aftale.

Læs mere

Online marketing strategi

Hos SoftwareDanmark er vi stolte af at være et 360 graders marketing bureau, der arbejder med alle grene af virksomheders online marketing strategi.

Hos SoftwareDanmark er vi stolte af at være et 360 graders marketing bureau, der arbejder med alle grene af virksomheders online marketing strategi.

Læs mere

Retargeting

Hvad kan retargeting gøre for jer? Retargeting tillader jer at få det rette budskab ud, til den rette person, på det rette tidspunkt.

Hvad kan retargeting gøre for jer? Retargeting tillader jer at få det rette budskab ud, til den rette person, på det rette tidspunkt.

Læs mere
Call-Icon